Bjernede Kirke Sorø Akademi Sorø sø

Storstrøms Kreds

Arrangementer

BJERNEDE KIRKE/SORØ AKADEMI/SORØ SØ

Dette arrangement er TIRSDAG den 18. juni 2019.
Annonceres i FINANS der udkommer den 15.MARTS 2019, der kan tilmeldes fra denne dato.
Pris kr. 250,00 for medlemmer og 400,00 for ledsagere.
Betaling og tilmelding senest 14 dage før arrangementet.
Der er formiddagskaffe .
Frokost indtager vi i Restaurant Parnas Huset.
Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen.
Eftermiddagskaffe nyder vi på sejlturen med Lille Claus.
Dette arrangement er begrænset til 60 deltagere.

Bjernede Rundkirke.

ST 2019 Bjernede kirke.jpg

Bjernede Rundkirke er en af Danmarks syv bevarede middelalderlige rundkirker og er Sjællands eneste. Den er med sit stolte udseende tillige et mærkeligt minde om sin bygherre og hans slægt. Den har i otte århundreder været Bjernedes sognekirke og gudshus og er nu som før rammen om sognets kirkeliv, gudstjenester, dåb, bryllup og begravelse. 

Rundvisning Sorø Akademi

ST 2019 sorø akademi.jpg

Grundlagt i 1586 af Frederik II. Hovedbygningen er fra 1826. En af Akademiets lektorer vil guide Jer rundt gennem de historiske lokaler og præsentere historie fra Kloster over Akademi til Moderne gymnasium og kostskole.
Undervejs fortælles om Absalons, Holbergs og B.S. Ingemanns betydning for stedet. Og der vil være mulighed for at se dejlige kunstværker af bl.a. Eckersberg og Jens Juel.
Når vi har nydt vores lækre frokost i Restaurant Parnas Huset, er det tid til

Sejltur på Sorø Sø

Kom med på en smuk sejltur, der varer ca. en time! Vi er en engageret gruppe mennesker, der gør vores bedste for, at du får en hyggelig tur. Diverse drikkevarer sælges ombord til rimelige priser,
Eftermiddagskaffen indtager vi under turen på Sorø Sø.
Turen er guidet. En CD fortæller undervejs, hvad du kan se på turen. 
Båden er udstyret med toilet, overdækket og med sider, der i dårligt vejr kan lukkes vind- og regntæt, men stadig med udsigt.